Forside

At være gravid og blive nybagt mor er for de fleste kvinder det største, man kan opnå i sit liv – dette uanset om det er første gang, eller om man har prøvet det før. Hver graviditet og fødsel er unik. Men selvom ventetiden for det meste er fyldt med lykke og spænding, kan den somme tider også føles lang og fyldt med usikkerheder. Hvordan mon fødslen forløber? Kan jeg mon amme mit barn? Kan min krop mon klare den enorme opgave, som det er at bære og føde et barn? Der kan dukke mange spørgsmål op, som måske ikke med garanti kan besvares, men man kan komme langt, hvis man forbereder sig både fysisk og mentalt til den kommende begivenhed – og dette ønsker jeg så inderligt at hjælpe dig med!

I min klinik tilbyder jeg derfor forskellige ydelser, der understøtter alle processer i forbindelse med graviditeten og barselsperioden. Hos jordemoder Mie Kure kan du i løbet af din graviditet supplere de offentlige tilbud med private jordemoderkonsultationer, graviditetsmassage eller akupunkturbehandlinger, fx til lindring af diverse gener eller som fødselsmodning.

Til nybagte mødre tilbyder jeg efterfødselssamtaler, barselskonsultationer, efterfødselsmassage og akupunkturbehandlinger, fx til lindring af barselsgener eller i forbindelse med ammeudfordringer.

Hvad enten du er gravid eller på barsel, så står jeg klar til at hjælpe dig og gøre mit bedste for, at dit forløb bliver så godt og trygt som muligt. Det vigtigste, når du besøger min klinik er, at det er DIG og DIT forløb, der er i centrum, og at ydelserne tilpasses præcis efter DINE behov.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærligst

 Mie

Tlf. nr.: 28 51 21 90

E-mail: info@jordemodermiek.dk